Står vi overfor et velfærdskrak?

Skrevet af Danske Sygeplejersker

26.05.22

Lige nu holder vi alle vejret…“Den måde, den offentlige sektor bliver kørt på, svarer i stigende grad til mekanismerne rundt om i finanssektoren, dengang boligboblen bristede, og vi så en række krak.” udtrykker Susanne Ekman lektor i organisation, ledelse og arbejdsliv ved Roskilde Universitet. https://www.zetland.dk/historie/seWlWA6z-a8dQKjjz-ba03a…
Her kommer nogle af sammenligningerne:

1. Nogle banker havde således skabt en virkelighed, der “belønnede overbudsadfærd og straffede skeptiske indvendinger”, skriver Ekman. I stil med finanskrise-bankers hårde måltal har offentlige arbejdspladser kørt med årlige krav om besparelser, der over tid voksede sig større og større, samtidig med at der blev indført nye krav. Med andre ord: Systemet belønner overbud, også når det ikke er realistisk at leve op til i hverdagen, siger hun. “Det skaber en regulær ’overophedning’ i organisationen, hvis mekanismer minder foruroligende om dem, vi så i den finansielle overophedning op til finanskrisen.”

2. “Giftig gæld består af lån, der ikke kan betales tilbage og derfor kun kan finansieres ved at stifte ny gæld,” siger hun.En lignende giftig gæld findes i den grad i det offentlige i dag, konkluderer Ekman. Her er gælden bare ikke altid lånte penge, men andre “lånte” ressourcer, for eksempel arbejdstimer eller arbejdsintensitet. Det er ressourcer, som systemet egentlig ikke har nu, men alligevel bruger.“Det er som en kæmpestor lort, der rejser rundt og bliver skubbet nedad og sidelæns og rundt i systemet, Og nogle gange bliver den skubbet ind i sjælene hos folk, så de bliver syge. Og så har vi en endnu større lort.”

3. Den giftige gæld skaber også ulighed – hvilket også var en af de vigtigste konsekvenser af finanskrisen; de fattigste blev ofte ramt særligt hårdt. I det offentlige opstår uligheden, når gælden skubbes nedad, for det rammer særligt de ansatte, der ikke kan sige nej til de nye, halvumulige opgaver.“

Det er folk i usikre ansættelser, unge, der ikke tør sige nej, fordi de er nye i jobbet, eller gamle, der ikke tør sige fra, fordi de ikke bare kan finde et andet job. Man udnytter dem med mindst stemme på arbejdsmarkedet til at være ventiler for det konstante gældspres,” mener Susanne Ekman.😠
Det er også de ressourcesvage patienter der ikke prioriteres for de klager mindst.“Når man har et system, der ikke leverer det, det lover, er det lettere at svigte dem, der ikke har en stemme,” siger Ekman. 😡
SUSANNE EKMANS STORE FRYGT ER ET DECIDERET VELFÆRDSKRAK i stil med det finanskrak, vi så i slutningen af 00’erne. Dengang skyldtes problemerne i finanssektoren blandt andet for høj ‘gearing’ – at gæld groft sagt fyldte for meget i finanshuses økonomi. For høj gearing kan gøre et system ustabilt og sårbart, påpeger Ekman, og føre til et kollaps. Hvis kun få dele af et system er pumpet urealistisk op, så går det nok, fordi andre, mere robuste dele af systemet kører fint videre.“

Men hvis samtlige dele er pumpet urealistisk op, er der ingen steder at søge ekstra ressourcer. Og hvad værre er: Hvis samtlige dele er presset i knæ, hober belastningerne fra forskellige dele af systemet sig op til et urealistisk pres på mange fronter samtidig,” skriver hun. De ophobninger af pres “medfører i bedste fald en voldsom udpining af systemet og i værste fald et sammenbrud. I finanssektoren var sammenbruddet en finanskrise.”Måske ser vi allerede krisen nu, siger hun.😵💥

Reaktionerne fra sygeplejersker er enslydende, at Ekmans forskning er spot on, skræmmende og vi står på vippen til et velfærdskrak som vi har omtalt i årevis. Men vi ser nu en voldsom udpining af systemet i hele velfærden og et krak er uundgåeligt.Som en tidligere sygeplejerske skrev i et læserbrev fra 2021: “Når sygeplejerskerne nu strejker, så er det et forsøg på at redde sundhedsvæsenet fra det totale kollaps.”Ekman har samlet sin forskning i en bog, Giftig gæld og udpint velfærd der kommer i næste måned.

#DanskeSygeplejersker
#sundpol
#dkpol

Relaterede indlæg

Relaterede

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Påkrævede felter



Accepter venligst, at du ønsker at høre fra Danske Sygeplejersker:


Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbrev ved at klikke i bunden af vores e-mails.

Vi bruger Mailchimp som vores marketingplatform. Ved at klikke nedenfor for at abonnere anerkender du, at dine oplysninger overføres til Mailchimp. Læs mere om Mailchimp’s privatlivspolitik her.