Om os
Foreningen af Danske Sygeplejersker er en interesseforening stiftet for at sætte sygeplejerskers løn- og arbejdsvilkår på den politiske dagsorden. Grundstenen er et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969, som placerede sygeplejersker nederst i et lønhieraki af offentligt ansatte.
Alle kan støtte foreningen med et personligt medlemskab og/eller med et engangsbeløb. Vi er ikke en fagforening, og du kan således fortsætte, eller lade være, med medlemskab i en fagforening. Vi er politisk uafhængige med et ønske om, at et bredt funderet flertal i Folketinget står sammen om en løsning der løfter sygeplejerskers lønvilkår ind i det 21. århundrede. Se mere om indmeldelse her.
Foreningen tager sit udspring i Facebook-gruppen, Sygeplejersker er mere værd, som på bare to måneder i efteråret 2020 fik over 17.000 medlemmer. De mange stemmer skal ud i det politiske landskab og arbejde. Derfor blev Foreningen af Danske Sygeplejersker dannet ud af en aktiv arbejdsgruppe herfra den 29/10 2020. Se mere om hvem vi er i bestyrelsen her.
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Her vælges en bestyrelse på 7 medlemmer og to suppleanter. Næste generalforsamling er i foråret 2023. Indkaldelse og dagsorden sendes pr mail til medlemmer. Du kan se vores vedtægter her.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev