Det værste er ikke lugten. Det værste er, når det kunne være undgået.

Skrevet af Danske Sygeplejersker

10.08.22

Det værste er ikke lugten. Det værste er, når det kunne være undgået.

De kedelige historier om amputationer fylder nu igen medierne. I går afslørede Danske Regioner i en ny rapport, at Region Sjælland, ligger som topscore med flest amputationer med 79 amputationer pr. 100.000 indbyggere.

Sårpleje er ofte kompliceret, og kræver høj faglighed og en bred viden om de bagvedliggende faktorer og sammenhæng. Sårpleje er en hverdagsopgave for hjemmesygeplejersker. Alt lige fra traumesår, diabetessår, tryksår, operationssår, brandsår, immunologiske sår, til venøse sår og arterielle sår. Sårene skal, alt efter type og stadie, behandles forskelligt. Det kræver indgående viden om vævstyper og opbygning, hygiejne, helingsprocesser, infektionstegn, produktvalg og meget andet.

Sårpleje kræver ikke bare de rette kompetencer, men også tid. Tid til både forebyggende- og behandlende interventioner. Tid til at tale med borgeren, og nå at opfange de små tegn på eventuel forværring. Måske er der tiltagende uro i benet, måske er tæerne mere kolde eller blege end sidst, væsker såret mere eller har væsken måske skiftet farve, som kan være et tegn på bakterier? Der skal være tid til at opfange og reflektere over de små ting, som tegner det større billede og der skal være tid til at ændre i sårplejeplanen, således at sårplejen hele tiden er optimal i forhold til såret.

Ud over selve sårplejen, er forebyggelse også en vigtig opgave for en hjemmesygeplejerske, for her er meget at spare. Ikke bare i arbejdstid, men forebyggelse kan spare borgerne fra meget ubehag, smerter, lugtgener, og i sidste ende fra at miste benet. Herved sparer statskassen også rigtig mange penge.

Rapporten fra Danske Regioner viser at der i perioden 2019-2021 blev foretaget 7189 amputationer på landsplan. Internationale sammenligninger viser ydermere, at antallet af amputationer i Danmark, er ca. 50% højere end i Sverige og Norge. Så der er bestemt noget at hente.

Danske Regioner har tilbage i april måned meldt ud, at amputationerne er sket pga. besparelser på området og manglende operationslejer, det vil sige manglende læger og sygeplejersker. Hjemmesygeplejersker beretter om systemer der ikke taler sammen, om besværlige arbejdsgange, der vanskeliggør samarbejdet mellem kommuner og regioner. Lige ledes er der for få tider i ambulatorierne, således at tingene ikke tages i opløbet. Der er simpelthen for få kvalificerede læger og sygeplejersker til at tage sig af problemerne.

Der er ikke nok sygeplejersker i hjemmepleje regi
Der er ikke nok sygeplejersker nok i ambulatorierne
Der er ikke nok sygeplejersker på operationsgangen
Der er ikke nok sygeplejersker på opvågningen
Der er ikke nok sygeplejersker på sengeafdelingen
Der er ikke nok.
Det er ikke godt nok!

Sygeplejerskers løn og arbejdsforhold handler i sidste ende ikke om sygeplejersker. Men om patienter. Mennesker, der kommer galt afsted i et sundhedssystem, der burde være verdens bedste. Men det bliver det ikke uden sygeplejersker.

Støt danskesygeplejersker.dk

Relaterede indlæg

Relaterede

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* Påkrævede felter



Accepter venligst, at du ønsker at høre fra Danske Sygeplejersker:


Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbrev ved at klikke i bunden af vores e-mails.

Vi bruger Mailchimp som vores marketingplatform. Ved at klikke nedenfor for at abonnere anerkender du, at dine oplysninger overføres til Mailchimp. Læs mere om Mailchimp’s privatlivspolitik her.